Det er en lidt underfundig fornemmelse at skulle køre gennem de store, svenske skove for at finde verdens eneste James Bond museum. Det ligger i udkanten af den smålandske flække, Nybro, i et lidt dystert industrikvarter klos op ad et firma, der sælger reservedele til biler. Da jeg endelig ser skiltet »007-Museum«, stiger jeg ud, og frem fra dyngerne af batterier, tændstifter og startkabler dukker en lille, tynd mand op. Jeg spørger efter Gunnar. Altså Gunnar James Bond Schäfer, som hans fulde navn lyder. Manden griner og forsvinder nogle minutter ind på sit kontor. Et øjeblik efter står han der så: James Bond. I sort smoking, laksko og butterfly. Han har endda en pistol i den ene hånd.Sammen begiver vi os ind på hans imponerende museum, og vi begynder straks at tale om hans store James Bond-samling. Han sætter sig op den BMW-motorcykel, som var med i filmen »Tomorrow never dies«, og taler ivrigt videre. »Problemet ved at være samler er, at man bliver meget begejstret, når det lykkes at erhverve sig noget, der er svært at få. Efter et stykke tid falmer den fornemmelse, og man begynder at lede efter den næste »umulige« ting at efterstræbe. Jeg har ikke lyst til at gøre museet større, end det er i dag, selv om jeg har ting nok til at fylde yderligere 500 kvadratmeter,« siger han og kigger sig om i museet, der måler det antal kvadratmeter i dag. Museet er fyldt med glamour, romantik, lidt Las Vegas- feeling, et Ian Fleming bibliotek, Bond-kostumer, filmeffekter og plasticfigurer. Der er indrettet små »scener« eller miljøer med Bond-temaer. Publikum kan blandt andet vandre rundt i det kolde, blå lys fra filmen »The World Is Not Enough«, prøvespille Black Jack eller skåle i champagne af Gunnars hjemmedesignede 007-glas. Glas, der selvfølgelig bliver produceret i Nybro. Der er også en biografsal med 21 sæder, der alle bærer navn efter en Bond-film. I Gunnars optik er der hidtil kun lavet det antal. Den med George Lazenby tæller ikke med i det officielle regnskab. Biler er der også masser af – faktisk findes der en fra hver af filmene – Corgi-modeller, en rigtig Jaguar E-type fra 1962, og den BMW Z3 Roadster, som den svenske Bond-babe, Izabella Scorupco i 1995 blev kørt rundt i af Pierce Brosnan i »GoldenEye«. Det kan udefra godt se ud, som om den 54-årige Gunnar James Bond Schäfer gør alt, hvad han kan få at opnå sine 15 minutters berømmelse. Men udover at medierne selvfølgelig har fundet frem til ham, holder han faktisk lav profil. Museet er ikke bare skabt til at vise frem for andre. Allermest er det for hans egen skyld, fordi James Bond har en helt særlig betydning for ham. »Jeg vil gerne holde museet lidt hemmeligt, for ellers mister man hurtigt følelsen af, hvorfor man har etableret det,« siger han, der har tjent pengene til etableringen af museet og alle effekterne på ejendomshandel i Nybro og Kalmar ud over at drive butikken med bil-reservedele, der ligger ved siden af museet. En del af tingene har han også fået gratis, når han har skrevet om sit forehavende til store firmaer, der er – eller har været – kædet sammen med Bond-filmene. Blandt andre champagneproducenten Bollinger. I Kalmar, hvor han bor, er han dog blevet lidt af en lokal-kendis. Ikke mindst fordi han har døbt sit røde 1800-tals hus, hvor han bor, »GoldenEye«, og ofte ses køre gennem byen i sin røde BMW med nummerpladen »007 JB« iklædt sort smoking og butterfly. Eller nyder en Vodka Martini, »Shaken not stirred«. For at leve sig endnu mere ind i Bond-karakteren ansøgte Gunnar Schäfer for fire år siden om at få James og Bond med i sit navn og til sin egen forbavselse var det ikke noget problem. Derfor står der i dag Nils Gunnar James Bond Schäfer i hans kørekort. Når man spørger ind til hans mildest talt gennemførte fascination af James Bond, hans Bond-museum – og i de senere år også store samler-mani af Ian Fleming-bøger – svarer han igen, at det hele grunder dybere end blot idoldyrkelse. Det hele startede, da han var to år gammel og hans far pludselig forsvandt. Han forstod ikke hvorfor, og hans fantasi forsøgte at finde svar. Det kom den dag, da han som otte-årig så »Goldfinger« i biografen. »Filmen havde en utrolig tiltrækningskraft på mig. Der er ingen tvivl om, at James Bond har fungeret som terapi for mig. Som otte-årig kunne jeg fantasere om, at min far – ligesom Bond – var på en hemmelig mission, og at det var grunden til, at han forlod os,« siger han.

007museum.com Gunnar James Bond Schäfer har ikke linet noget specielt op i museet i forbindelse med 50-året for den første Bond-film, men han arrangerer en stor event i Blomstermåla Folkets Hus i Kalmar i forbindelse med premieren på »Skyfall« 26. oktober